100KM WALKING CHALLENGE I KOREA


SøCo foto

 


Arrangørens foto


Resultatlisten

 


Mette og Erik's
foto fra hele turen

 

 

 

For 2 års siden havde vi besøg af Jenci fra Sydkorea på Smørum Classic 100km.

Endvidere har Erik Poulsen været derovre og gå 100km WALKING CHALLENGE for nogle år tilbage.

Det satte tanker og handlinger i gang og vi var 10, der fik lyst til at tage over og gå100km i Wonju som ligger ca. 130 km fra Seoul. Endvidere var der 4 turister med. Efter at have tilbragt 5 dage i Seoul og set en masse der samt været på tur til DMZ-zonen til Nordkorea, gik turen videre til Wonju, hvor vi ankom fredag middag.  Vi skulle starte 100km-turen lørdag kl.14.

Organisationsfolkene fra Korea Walking Federation så frem til vores deltagelse, og allerede fredag var vi inviteret til frokost af borgmesteren. Vi havde fået lavet ens T-shirt og blev fotograferet adskillige gange Efterfølgende var der udflugt til et tempel og travetur på

Ca. 10 km. Herefter skulle vi se stadium og universitet, hvor der blev dyrket Taekwondo.

 Lørdag morgen var vi inviteret til koreansk morgenmad i restaurant ved siden af hotellet. Det var ikke den store lyst vi havde til det, da vi hellere ville sove lidt længere og lade op til turen. Og nogle var vist også kommet lidt sent i seng!! Men med så flinke organisationsfolk sagde vi pænt ja tak.

Vi skulle sidde på gulvet ved lave borde, som man gør mange steder og der blev serveret suppe med nudler, ris og forskelligt tilbehør. Det blev indtaget med pinde og ske og vi fik koldt vand til. Kaffe og krydderbollerne. Nej, så må man tage til et andet sted.

I ugens løb havde vi haft rigtigt godt vejr med temperaturer på 15-20 grader. I april får de ikke meget regn kun ca. 40-60 mm, og det viste sig, at det skulle komme lige den dag vi skulle gå.

Vi mødte op på startstedet i silende regn og koldt var det, og inden der var afgang skulle vi lige igennem en ceremoni, hvor vi blev råbt op og sagt hvor mange 100km ture, vi hver især havde gået.

Koreanerne var vildt imponeret, klappede og mere fotografering.

Forinden havde de dog sørget for et varmt rum til os, hvor vi fik udleveret startkort og diverse instrukser. Det er ilde set man indtager alkohol på et sportsarrangement, og der er intet salg af disse varer. Vi fik en seddel, hvor vi kunne diskvalificere deltager, hvis de løb, blev kørt eller lavede genveje. Den seddel havde vi dog ikke tænkt os at gøre brug af, men måske kunne den bruges mod os, så ikke noget med at skære hjørner og løbe lidt, selvom der var flere koreanere der gjorde det. Mon ikke der ville blive ramaskrig, hvis vi indførte det herhjemme!!!!.

Nå, kl. 14 afgang med regntøj, paraply og så derudad i regn og blæst. Vi betragter os som garvede gænger, men vi havde sommerfugle i maven. Hvordan skulle dette her komme til at gå, hvis vi fik regn på hele turen som lovet  og kun få indersdørs rastepladser. Totalt overskueligt.

Der var lidt over 400 tilmeldte og 340 startende. Der kom hurtigt spredning på gruppen også i vores lille danskergruppe.

Vi var nok klar over at vi ikke kom til at gå sammen, da man er sig selv nærmest og vigtigt man fandt sit eget tempo, og det ville blive et spørgsmål om bare at gennemføre.

75 % af Korea er kuperet, så det gjorde også der var nogle pæne bakker der skulle forceres.

Der var i alt 8 check point (kontroller) på ruten. Den 1. lå 27 km ude, og der fik vi også aftensmad.

Mere suppe med forskelligt tilbehør. Varmt overfyldt lokale og vi var våde, men blev mætte og klar til videre tur.

Hardy, Søren og jeg havde fundet sammen og lå pænt i feltet. Vi nåede at hilse på resten af danskerholdet (Erik, Leif, Michael; Frederik, Kjeld, Hanne og Pauli), før vi fortsatte. Mørket begyndte at sænke sig og vi skulle bære en rød lampe på ½meter bagpå rygsækken. Først var vi negative over det, men blev enige om det nok var en god ide, for da vi gik på landet, kunne vi jo se hvor de andre gik og ikke bruge så meget energi på at se efter markering. (Den var i øvrigt fin, Undtagen sidst på ruten manglede der en del markering.

Organisationen kom kørende flere gange på ruten, og man fik en tilretteanvisning, hvis ikke man gik i venstre side af vejen.

Vi fandt et godt tempo og jeg fandt varmen igen og halløjsa, det stoppede med at regne. Lidt heldige skulle vi altså være. Der var et par småraster med vand og lidt spiseligt, og kaffe med sukker og fløde, som normalt ikke er vores foretrukne, men det var godt på denne tur.

75km ude stod den på morgenmad og indendørs og på gulvet og mere suppe. (den smagte af ingenting). Vi havde dog selv taget lidt mad med.  Her tog vi et hvil på en time, da trætheden begyndte at melde sig og benene var noget ømme. Vi havde ikke siddet meget ned og det kunne mærkes. Søren hyggede sig med nogle vabler, mens jeg tog en lur. Hardy fortsatte.

25 km tilbage. Vi tænkte meget på, hvor de andre var i feltet, og hvordan de havde det. I hjælperteamet var der en fyr ved navn Erni som var sat til at servicere danskerne idet han kunne engelsk, og så fik vi løbende rapport om, hvor de befandt sig på ruten.

De sidste 20 km hjem fik vi atter lidt regn, men nu var det lyst og til at overskue resten af turen, som forløb nogenlunde, selvom tempoet blev sat ned, og Søren sloges med vabler på tæerne. Jeg gik fri. Vi kom i mål på ca. 19½ time. Mette, Lisbeth, Annette og Morten stod og tog imod os. Nu kunne det være dejligt med en kold bajer. Men nej, vi fik lidt risvin.

Så blev vi kaldt op og skulle stå ret foran formanden, som sagde en masse på koreansk, før vi fik en medalje hængt om halsen og udleveret diplom og selvfølgelig mere fotografering.

Vi frøs og kunne ikke være indendørs, så vi tog tilbage til hotellet, fandt en 7-eleven og fik en kold øl. Ja man har altså ikke supermarkeder, som herhjemme.

På vores værelse havde vi spabad. Kan I forestille jer, hvor dejligt det var med et varmt bad? Herefter på hovedet i seng og et par timers søvn. De andre var imellem tiden kommet hjem. De fleste med en masse vabler og skavanker. Åh, hvor var jeg heldig for engang skyld. Og herligt at

vi danskere gennemførte. Der var nemlig 100 der udgik.

Om aftenen var vi inviteret til afskedsmiddag med organisationen. Vi skulle selv stege kød ved bordet og atter en masse tilbehør, hertil masser af øl og suto (en form for snaps men kun på 20%)

Flere taler og fotografering og så fik vi alle udleveret en jakke med reklame på ryggen og en kasket.

Det var så super flot og en oplevelse vi aldrig vil glemme. De virkede utroligt glade for, vi kom så langvejs fra for at gå deres tur. Og vi fik en masse oplevelser. Vi sluttede aftenen af på et værtshus nær hotellet. Dagen efter gik det hjem mod henholdsvis Danmark og Luxembourg.

Tak til Erik og Mette for en veltilrettelagt tur og tak til alle for hyggeligt samvær.