af Hanne Jensen

 


FOTO

Stembert 100 km. euraudax d. 17. januar 2009

Vi var 5 gængere + 1 chauffør som havde sat hinanden stævne i Liege, for at prøve kræfter med 100 km. i Stembert, som ligger i de belgiske ardenner (= meget kuperet terræn ). Uheldigvis blev Knud syg kort tid før afrejse, så han kom desværre ikke med denne gang, så vi blev en lille flok på 4, Erik Poulsen, Michael, Kjeld og undertegnede som skulle vise de danske farver frem. Mette Poulsen var så rar at køre taxi for os ud til startstedet, som ligger lidt syd øst for Liege.

 Det er utroligt så mange mennesker man kan samle midt om vinteren til en 100 km. tur i Belgien, når man tænker på, at vejret kan være hvad som helst. Ugen før vi var dernede havde de ½ meter sne og temmelig lave temperaturer, men sneen var heldigvis smeltet og det var blevet mere lunt til vi kom.

 Vi var ca. 100 pers. som startede ud lørdag kl. 14.00, med den første runde på 40 km., hvorefter vi  kom tilbage til udgangspunktet i Stembert og vores bagage. Rastepladserne var skiftevis udendørs (ca. 5 min.) og inde (ca. 15 min.) i div. fodbold klublokaler, mens hovedrasterne i Stembert var på ca. ½ - 1 time ifølge programmet, men for det meste blev de lidt længere. De næste runder var på 23 km., 25 km. og til sidst en lille tur på 12 km. Ruten var lagt på små asfaltveje og stier i det dejlige terræn, og det var helt perfekt med fast underlag, da vejret jo som sagt er meget ustabilt på denne årstid. Vi slap dog ikke for regn på turen. De første 15 km. fik vi lidt regn, hvorimod de sidste 25 km. blev noget af en prøvelse for nogle paraplyer, da det var begyndt at blæse en del, samtidig med at det regnede kraftigt. Hele natten var det heldigvis tørvejr, (men lidt regn kunne måske have holdt nogle danskere vågen).

 Før vi tog af sted havde jeg hørt lidt om, hvilket terræn vi skulle gå i, og jeg blev ikke skuffet. Det var et rigtigt flot område vi gik i, men det var synd at man først startede kl. 14.00, for det var begrænset, hvor meget man fik set af naturen i de få timer det var lyst. Vi talte om, at det ville have været bedre at starte om formiddagen, så fik man nemlig nogle flere lyse timer at gå i.

 Tempoet var meget stabilt hele turen igennem. Det var lige meget om det gik op eller ned, så gik vi med 6 km. i timen, og tro det eller lad være, jeg kunne faktisk godt følge med, selvom der selvfølgelig skulle kæmpes lidt ind i mellem.

 Forplejningen på sådanne euraudax ture er ikke som vi er vant til i Danmark. De kan rigtig godt lide at servere langtidsholdbart kage på vandposterne, lidt frugt ind imellem ville nok have passet os bedre, men på en af vandposterne overraskede de med uddeling af rødvin. Se der kunne vi danskere lære noget. Til vores aftensmad fik vi serveret deres nationale forret, bestående af kogt vand tilsat lidt grønt ”græs”.  Det skulle vist være kørvel suppe, men for os nordboer var det lidt for eksotisk. Hovedretten var kartofler og grøntsager med pølse til, og lækker frugt til dessert. Det var ganske udmærket.

 Hele arrangementet var på alle måder sat godt sammen, og man følte der var styr på alt. Nu kender vi efterhånden nogle af de personer der deltager i disse ture, og det er rart med en frisk kommentar fra dem, når de kan se at man trænger til lidt opmuntring, og Helga mange tak for lån af nogle af billederne.

Efter turen var der uddeling af guldørne til 3 personer. En der fik sin 1. guldørn, og en der fik sin 3. guldørn og så var der Frank der fik sin 52. guldørn. Imponerende. Man skal immervæk gennemføre 4 x 25 km, 3 x 50 km, 2 x 75 km, 10 x 100 km, 2 x 125km og 2 x 150 km., for at gøre sig fortjent til en guldørn. Jeg + 2 andre fik også en lille ting med hjem, da der er tradition for at 3 damer får en lille tøj isbjørn hver med hjem, en sød lille tradition. Jeg blev i hvert fald meget beæret.

 Efter at vi havde siddet og hygget os efter turen( + en lille truckervask) kom Mette og hentede os igen, og kørte os til stationen i Verviers, hvor vi skulle med toget til lufthavnen. Tak skal du ha´ for det Mette. Det gør det hele meget nemmere for os.

  Vel hjemme igen kan jeg kun glæde mig over at turen forløb så godt for mig, da min sidste lange vandretur var 33 km. i oktober måned 2008, så hvad kan det ikke blive til i 2009 med sådan en start.